Reklamefrit internet

Du kender det sikkert godt, du går ind på Facebook, på en avis eller hvilken som helst kommerciel side, og du overvældes med reklamer der starter selv, der blinker, laver lyde og skaber et rodet indtryk af siden. Det kan virke overvældende, især hvis man er stresset, eller tjekker nyheder når man kommer hjem efter en lang og udmattende dag på studiet, arbejdet eller ved en eller anden begivenhed. Så har man bare brug for et reklamefrit internet, der er til at overskue.

En af løsningerne er, at sørge for at installere en tilføjelse i sin browser – en såkaldt browsertilføjelse eller addon.

Til Mozilla Firefox, der vil jeg anbefale uBlock, som er effektiv, let at bruge og gratis. Hvis du er glad for at bruge uBlock, så vil jeg anbefale, at du klikker på linket her, og giver en donation til dem. Det er frivilligt, men en donation er en anerkendelse af dette frivillige arbejde som de lægger i at lave denne browsertilføjelse, som gør internettet meget mere brugervenligt. Det er også med til at sikre, at sådanne gode og frivillige programmer fortsætter med at blive lavet og opdateret.

Her kan du se et eksempel på hjemmesiden bt.dk, med og uden uBlock installeret. Det giver nok sig selv, men blot for at nævne det, så er øverste billede uden Ublock, og nederste billede med uBlock.

Eksempel med og uden adblocker installeret


Udgivet

i

af