Anbefalede programmer

Her er en liste over de programmer jeg selv anvender, eller kan anbefale at bruge til forskellige ting. Det kan være at jeg ikke lige får opdateret listen med det sidst nye program hver gang, da der kan gå lidt tid mellem at jeg selv opdager at de er opdateret eller har fået en væsentlig ændring. Hvis du opdager dette, så vil jeg meget værdsætte din hjælp (brug gerne kontaktformularen til at skrive til mig) til at blive opmærksom på dette.

Har du viden om programmer jeg ikke har nævnt, eller om nogle af dem jeg har nævnt, som jeg ikke sidder inde med, så er du også velkommen til at skrive til mig. Nævner du nye programmer, så vil jeg tage et kig og se om de skal med på listen. Jeg vil ikke love noget, men jeg skal gøre mit bedste for at begrunde mine valg for dig i et svar (såfremt at du giver en svar-adresse). På forhånd tak.


Internet programmer

Browsere

Der kan opstå næsten religiøse krige mellem folk, når man taler om browservalg. Folk sværger til det ene eller det andet, og der er helt sikkert en del fanatisme i mange folks valg. For mig, der handler det om tre ting. Det skal være trygt, det skal være brugervenligt, og det skal så vidt muligt være på brugerens præmisser. Jeg har derfor valgt at præsentere jer for disse browsere.

Mozilla Firefox

Den eneste browser der rent faktisk er non-profit. De er her ikke for at tjene penge på dig, de er her for at kæmpe for et frit internet, som er sikkert for alle. At den også har rødder helt tilbage til den første rigtige browser er blot et plus. Modsat de andre browsere, så sporer Mozilla dig ikke, og de prøver ikke på at tjene penge på dig. Din sikkerhed på nettet, og din oplevelse vejer tungest. Alene det, er for mig grund nok til at vælge denne browser. At den så sammen med Tilføjelser (små tillægsprogrammer) kan tilpasses den enkelte bruger, samt beskytte brugeren mod potentielt skadelige ting man kan støde på på internettet, gør den blot endnu bedre.

Waterfox

Denne browser er baseret på Mozilla Firefoxs kildekode, men uden alt det “løse”. Det er samtidig en 64-bit browser, og den er lynende hurtig. Så ønsker du en browser som er superslank, og stadig lever op til Mozillas høje moral, så er denne et forsøg værd. Vær opmærksom på, at den ikke gennemtestes lige så meget som Firefox, så der kan opstå mulige problemer. Jeg vil derfor ikke anbefale denne – endnu – hvis tryghed er vigtigere for dig, end en smule mere hastighed.

Tor Browser

Tor browserens logoDenne browser er ikke for begyndere – i hvert fald ikke når den skal sættes op. Grunden til at jeg har taget den med er, at det er den browser der bedst sikre din anonymitet på internettet. Så er du en der værdsætter dit privatliv, så er denne browser for dig. Du skal dog have noget teknisk viden for at bruge den, så enten må du i gang med at læse om den, eller finde en der kan hjælpe dig på vej. Tor Browser er også baseret på Mozilla Firefox, hvilket igen øger trygheden, da det er en åben kildekode og alle (med programmeringserfaring) kan tjekke koden for fejl og sikkerhedsproblemer.

Browsertilføjelser

uBlock

Den føles måske ikke som den vigtigste browsertilføjelse, men den gør et stort arbejde for mit overskud hver dag, og stort set ubemærket fungere den bare. Den fjerner reklamer på alle mulige sider, og jeg har sat et billede her, af en hjemmeside, set med og uden uBlock aktiveret. Så du kan se hvor meget den faktisk kan gøre for at kunne overskue en side. Det skulle gerne være tydeligt, men prøv det selv – den kan let fjernes igen, hvis du ikke mener du kan bruge den til noget.

Søgemaskiner

DuckDuckGo

Er en søgemaskine, der modsat Google, Bing og alle mulige andre, ikke gemmer informationer omkring dig og dine søgninger. Der er to fordele ved dette. Den første kan også være en ulempe. Hvis du søger efter noget, så vil Google f.eks. kigge på de data de har indsamlet om dig, og forsøge at give dig det mest relevant resultat. De kan jo ramme rigtigt, eller bedre pga. dette. Hvis du ønsker dette, så er Google jo helt sikkert at foretrække for dig, men omvendt, så blive dine søgninger også altid filtreret gennem de data google har om dig, og derfor vil du næsten konsekvent få svært ved at søge “neutralt”, så du får samme resultater som andre der søger. Så ønsker du neutrale resultater, og at bevare dit privatliv, så er dette søgemaskinen for dig.

Grafiske programmer

FastStone Image Viewer

Gratis og meget brugervenligt program til at se billeder med. Den kan håndtere stort set alle brugte formater, og den har masser af værktøjer – skulle man få brug for dem. Både til at organisere sine billeder, men også til at justere dem lidt, eller printe dem.

Sikkerhedsprogrammer

 

Medie- afspilnings og håndteringsprogrammer

VLC – Video Lan

Denne medieafspiller kan afspille næsten alt man kan smide efter den, og den er dejligt reklamefri og gratis. Det er meget få mediefiler jeg har oplevet den ikke kan håndtere, og den er let at bruge. Den kan håndtere stort set alle filer, også iso-filer, og alt fra små filer til blueray filer på mange GB (GigaByte). Som musikafspiller, der er den ganske god til f.eks. en cd eller få filer, men leder du efter et program til at håndtere hele din musiksamling, så er det ikke VLC du skal bruge.

Nyttige programmer

f.lux

Et lille program til sætte et rødt farvefilter på din computer når det bliver mørkt. Det fungere stille og roligt i baggrunden efter en enkel opsætning, og med dette filter, så kan du få en bedre søvn. Det kan du læse mere om her. f.lux kan anbefales på alle ens enheder som understøttes, og som man bruger om aftenen.