IT

Forkortelsen for Informations Teknologi, er et meget bredt emne.

Jeg har erfaring med de fleste områder, og jeg er både fortaler og kritiker af området. Mit fokus her på siden er, at give almindelige mennesker, nogle guides og råd, som bliver præsenteret med en finger stukket i jorden. Min erfaring er, at langt de fleste mennesker har nogle af de samme behov, og nogle af de samme udfordringer, og disse kan ofte ret let afhjælpes – blot man har/får den rette viden.

Fra starten af, der må jeg hellere indrømme, at jeg har nogle stærke holdninger til forskellige områder.. Dette vil jeg forsøge at gøre tydeligt, for så kan du jo selv se bort fra det du måske ikke er helt enig i, eller måske bare er ligeglad med. F.eks. undgår jeg helst at støtte firmaer der bruger skattely, da jeg mener at både borgere og firmaer må tage deres ansvar for samfundet. Jeg er også for åbenhed og deling, og vil nok blive kaldt pirat af mange, da jeg synes viden skal deles – samtidig med at jeg selvfølgelig synes at dem der skaber noget, skal belønnes for det. Jeg er også for fairtrade og bæredygtighed osv. og alt dette vil nok komme til udtryk i nogle af mine råd undervejs.

Mit primære mål er dog, at IT skal være let og trygt at bruge.